hel-en.dk

Hele gennem dialog, gennem at møde dig

Gruppeforløb

Psykoterapeutisk udviklings- og samtalegruppe v/Helen Krag

Jeg organiserer en psykoterapeutisk gruppe med 5-8 deltagere, som du inviteres til at deltage i. Gruppen vil være åben for deltagernes eget input og for den dynamik der udvikler sig i samarbejdet. Jeg vil tilrettelægge de enkelte møder. Der kan blive tale om samtale, øvelser, oplæsninger, oplæg, meditationer, gråd, grin m.m. – det er kun fantasien der sætter grænser.

Målgruppen er de mere modne (55+) med temaer som er specielle for den alder. Overordnet vil jeg kalde det: Meningen med livet. Eksempler på temaer kunne være: Hvad er meningen med dit liv? Er du optaget af alderens komme? Af at du ikke kan nå alt du har forestillet dig? Af pensionering? Af børn der er flyttet og børnebørn der er kommet til? Af sygdom? Af dine kæres død? Af sår i din barndom som nu kommer frem? Af døden der nærmer sig? Vi tager udgangspunkt i jeres mest aktuelle problemstillinger og tager den derfra.

Tid: Hver anden torsdag 17-19 i lige uger fra torsdag 5.9.2013. Gruppen vil i første omgang løbe over 8 gange med mulighed for forlængelse. 

Sted: Big Heart Huset, Prinsesse Maries Allé 1, 1908 Frederiksberg (en sidevej til Gammel Kongevej ikke langt fra Codan Hus)

Prisen: 50 kr. per gang til dækning af udgifter.

send forespørgsler og tilmeldinger til terapi@hel-en.dk

Comments are closed.