hel-en.dk

Hele gennem dialog, gennem at møde dig

Familieopstillinger

Familieopstillinger

Familier, organisationer og andre fællesskaber er systemer. Eller: systemiske konstellationer. Nogle systemer er man født ind i (f.eks. familier), andre melder man sig ind i (f.eks. en arbejdsplads). Bag mange konflikter ligger ofte ukendte eller uafklarede systemiske konflikter. Derfor kan arbejdet med familier/organisationer og andre systemer (f.eks. politiske) løse problemer, som individuelle terapier ikke har samme adgang til. Familiekonstellationer arbejder på tværs af generationer, fordi ukendte tidligere begivenheder og situationer (f.eks. hemmeligheder i familien) ofte har stor indflydelse på dagens konfliktsituationer. Man kan opstille sin oldemor, sin abort, sin mavepine, sin økonomi, sin vrede, absolut alt hvad der har betydning for én. Repræsentanterne fornemmer relationerne i situationen forbavsende præcist, så det til sidst giver mening.

I konstellationsmetoden klargør klienten sit ærinde og derefter stilles repræsentanter for centrale figurer i hans familie, hans firma, hans parti eller lign. op, og klienterne lader feltet udfolde sig. Feltet, hvor systemet udfolder sig, viser sig at være vidende i den betydning, at klienten får væsentlige indsigter i sin egen dynamik. Metoden kan godt virke mystisk og spooky, når man først møder den, men dens udsagnskraft er så stor, at de fleste klienter kommer til at elske metoden.

Metoden udspiller sig normalt i grupper med en opstiller som facilitator, men den kan også bruges i individuel terapi, hvor man kan bruge dukker, sten eller klude til at repræsentere personer eller symptomer. Metoden bygger ikke så meget på kognitiv indsigt som andre terapeutiske metoder og er derfor vanskeligt at beskrive. Den skal prøves.


 

Comments are closed.