hel-en.dk

Hele gennem dialog, gennem at møde dig

CV

 

Jeg er 70 år, certificeret ID-psykoterapeut fra 2004, uddannet facilitator i systemiske opstillinger (2008/9) og har deltaget i kurser i traumebehandling og andet. Jeg er medlem af ID-PF (ID-Psykoterapeutisk Forening) og DAO (Foreningen af danske opstillere) og går løbende i supervision.

Jeg er født i England, opvokset i Wien og kom til Danmark i 1969 hvor jeg blev cand.mag. i russisk og sprogpsykologi og senere ph.d. i minoritetsforskning. Jeg var i mange år ansat på Københavns universitet som underviser, vejleder og forsker og leder af Afdeling for Minoritetsstudier, som jeg var med til at oprette. Interessen for minoriteters eksistensvilkår og identitet førte mig til ID-psykoterapien.

Undervisningen har givet stor erfaring med at præsentere et stof for større hold, med opgavevejledning og bedømmelse. Forskningen har givet erfaring med at sætte mig ind i nye stofområder og med at udgive og skrive bøger. Du kan se mine vigtigste bøger her. Min sidste bog var Trædesten. Fortællinger om ID-Psykoterapi. København 2012, som jeg var redaktør og medforfatter på. 

Comments are closed.